Når tiden nærmer sig

Jeg kan for alvor mærke, at der ikke er længe igen. Der er faktisk kun to måneder til vi skal sejle fra Horsens. Malte og Lars er i fuld gang med at gøre båden sejlklar til langturssejlads. For tiden laver de ankerspil og jeg hjælper til, hvor jeg kan. Mine opgaver har indtil  nu bestået i at vaske båden af udvendigt, indvendigt, slebet rorpind og lave research på medicin, mobilabonnementer og de byer vi skal sejle igennem. Ligeledes har Malte og jeg jo fremlejet vores lejlighed, så der er også en del ting herhjemme, som skal på plads. Jeg er så småt begyndt at rydde op i vores ting og har pakket lidt ned. Jeg er så spændt på den tur vi skal ud på. Til dels fordi jeg stort set ingen sejlererfaring har, kun fra vores småture rundt omkring Horsens og dengang båden i 2016 skulle sejles hjem, men også fordi vi skal bo tre mennesker sammen på meget lidt plads. Det kræver en omstilling og en tilvænning, men jeg tror ikke, det bliver noget problem, da vi er tre mennesker, som kender hinanden godt. Vi har i al den tid jeg har kendt Malte tilbragt meget tid sammen, og den seneste tid har vi flere gange snakket om, hvordan vi sammen går ind i det her og hvordan vi hver især bedst kan bidrage til, at alle får den bedste tur.  Generelt har vi haft god kommunikation omkring den her tur, og sammen laver vi lister over, hvad vi skal medbringe på turen – alt lige fra rengøringsmidler til vores personlige ejendele.

Noget af det jeg glæder mig mest til, er til turen ned gennem kanalerne, hvor Europa springer ud, og endnu engang forvandler sig til et smukt forår. Når vi sidder i cockpittet og nyder vores aftensmad i varmen fra dagens sidste solstråler, ikke iført stor jakke og halstørklæde, men blot en tynd bluse. At kunne hoppe i vandet som det første om morgenen, og derefter sidde og drikke morgenkaffe med Middelhavet som den smukkeste baghave. Snøre skoene og udforske en lille, hyggelig by kun bestående af de lokale og gå lange ture i smuk natur.

Tiden flyver af sted og jeg glæder mig.