UGE 2 - OG FRA 2 TIL 3

Uge 3-4 på Kia-Ora

Så blev det februar – som tiden dog flyver af sted. 1/3 af den planlagte tid her på Kia-Ora er allerede gået, det er jo helt vildt at tænke på. Vi er ret sikre på vi bliver en måned eller to ekstra her. Dels fordi det er et super rart sted at være, vi har en indkomst, ikke at vi tjener styrtende, men der går da penge ind, Indie er velkommen her og her skulle være super smukt når regnen kommer, HVIS den kommer. Australien er i tørke, det har vi også kunne mærke hele det år vi har været her. Store dele af nationalparker er tørret ud, hvor der tidligere var grønt og frodigt og vandet løb i åer og floder, er der nu døde træer, visne buske og et tykt lag støv.

Denne uge har vi igen været ramt af høje temperaturer. 40-44 grader hele ugen. Det er hårde forhold for både mennesker og dyr. De to kalve der blev flaskefodret måtte vi desværre sige farvel til tidligere på ugen. Om det var varmen der tog dem er selvfølgelig svært at sige, men den har helt sikkert haft en stor betydning. Hvalpene har masser vand til rådighed, stort skyggenet, et hus de kan gå ind i, en blæser koblet til, og på de varmeste dage har jeg en sprinkler til at “regne” ned på dem. Jeg giver dem ligeledes rehydrernde væske 3 gange i døgnet. De er glade, vokser godt, leger, gør og er blevet ret frække. Indie har vi med oppe hos os nogle gange i ugen, så hun kan vænne sig til at være indenfor. Hvalpene bor udenfor og de fleste af dem vil nok aldrig opleve at komme indenfor, da de skal ud på andre farme og være kvæghunde. En Australsk Cattle Dog ér jo en arbejdshund, en ret hårdfør én af slagsen. Avlet til at kunne drive store, og mange, kvæg, løbe gennem buskads hvor mennesker ikke kan komme og de tåler de ekstreme temperaturer. Indie kommer til at bo indenfor(selvom ingen hunde er tilladt i husene), men skal være ude og lege i løbet af dagen sammen med de andre hunde og os.

Sidste weekend(lørdag+søndag) var vi ude at drive geder. Der er vilde geder, som lever på deres land – i hvert fald lige for tiden. Vi fik samlet godt 100 stks. sammen over weekenden + mandag, og de blev solgt til en kilopris $3,70/16,68 DKK – så kan man jo gætte på, hvad 100 geder vejer og hvor stor en fortjeneste de fik på dem.

I næste uge skulle temperaturen falde helt ned til 27 grader nogle dage, det glæder alle sig til. Varmen er som sagt ret hård. Jeg skal med Rolanda og Cooper til Tamworth fra onsdag-lørdag, hvor der er noget hestearrangement i denne og næste uge. De har bl.a. nogle heste, der skal sælges og der er konkurrenceridning i forskellige kategorier. Og så sørger jeg også for at få handlet ind, det har vi ikke gjort siden vi kørte fra Melbourne og herop.

SELVOM VI BOR I NSW, SÅ ER VI IKKE I NÆRHEDEN AF NOGLE BUSH FIRES. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGE 2 - OG FRA 2 TIL 3