Ørnen er landet – og fløj igen
Wow, sikke en flyvetur. Først 6 timer til Doha, dernæst 14 timer til Melbourne. Så fedt er det altså heller ikke at sidde i et fly, men det går an med fri afbenyttelse af de nyeste film, musik i ørerne og 4 måltider mad.
Jane var endnu engang så sød at hente os i lufthavnen og så var det ellers hjem og på hovedet i seng. JETLAG! Vi vågnede begge kl 01.30 og så kunne vi ikke sove mere den nat. Men så er det jo heldigvis godt man skiftevis kan ligge på hhv den ene side og så den anden. Så går tiden nemlig meget hurtigere…(læs: hold nu kaje, hvor er natten uendelig lang)
Anyway… Vi er stadig en smule jetlagged, har endnu ikke helt vænnet os til bilerne kører i modsatte side samt man sidder i den forkerte, ja forkerte, side af bilen.
Vi er taget en smuttur, kun 8 timers transport og svarende til 3 cm på landkortet, til Nauarpurr, hvor vi den næste uge skal hjælpe til på en stor farm. Og en stor farm her er ikke en stor farm som vi kender den i Danmark. Næh nej, den er hele 9,5 tusinde hektar og har 25.000 får + høns, gæs, påfugle, hunde, you name it..
Vi blev samlet op i Horsham i 35 graders varme efter vi havde været med 4 forskellige metroer/busser/tog. Derefter var der endnu en halvanden times kørsel ud til farmen. Vi blev kort vist rundt på stedet og derefter spurgt om vi var friske på at hjælpe med at lede fårene i indhegning. Selvfølgelig var vi det, og ved hjælp af 3 hyrdehunde fik vi hurtigt samlet 2000-3000 får sammen og separeret dem i hanner og hunner. Hvor er det altså bare imponerende at se, hvordan de hunde kan samle så mange får og holde dem i en samlet flok – og ikke mindst deres respons på de kommandoer de får. Wow, vi var helt blown away over det!
Nu er mor og far taget af sted på tur, så jeg er nanny fra torsdag-søndag og passer deres yngste datter på 10 mdr. Et rigtig hyggejob. 😄 Malte er blevet bedt om at bygge tre nye hundehuse, så han er også godt beskæftiget weekenden over!
Fredag aften hjalp Malte til med at klargøre får til at komme på marken mens jeg var rundt og samle æg. Derefter tog Pete Malte og mig med ud at sætte fårene på marken og derefter kørte vi rundt og så kænguruer. Her er super fedt at være og vi er begge rigtig glade for det. Helt sikkert et sted vi sagtens kunne vænne tilbage til!
var man da lidt yngre…
bedste