Rhinen

Tirsdag aften nåede vi Rhinen. Lars kaldte den sidste sluse på Wesel Datteln kanal for at melde vores ankomst, “ja, der er ventetid på 6 timer, så lig jer ved ventebroen.” Jeps, vel at mærke en ventebro, hvor vi ikke kunne gå i land. 😉 Området vi lige havde sejlet igennem var et sted med masser kemifabrikker, og det havde en helt speciel, klam lugt – dejligt sted. 6 timer senere blev vi sluset ned og på den anden side lå Rhinen, som var noget helt andet end de kanaler vi kom fra inde på den anden side af sluseporten; stor, brusende og med en myldrende trafik af skibe endnu større end vi tidligere havde sejlet med, og en så kraftig medstrøm, at vi fik foræret 3-4 knob helt kvit og frit. Vi sejlede ind og lagde os for anker i en lille sø forbundet med floden. Til køjs ca. kl. 23.

Onsdag midt på formiddagen sejlede vi igen af sted. Endnu mere trafik! Skibe på størrelse med fodboldbaner kom sejlende forbi i begge retninger, store krapbølger blev lavet og kom fra alle sider. Det var en meget stor kontrast fra de små, rolige kanaler vi kom fra. Masten blev heldigvis liggende hvor den blev lagt hjemme i Horsens, men det var nu alligevel med tanke på, hvilke katastrofale følger det kunne have, hvis ikke den blev, hvor den skulle. Vi havde egentlig alle tre den forventning, at Rhinen var piece of cake med en masse medstrøm, men helt piece of cake var det altså ikke. Jeg stod ikke ved roret på Rhinen, og det er jeg faktisk fint tilfreds med. At skulle navigere i strøm mellem så store skibe fra for- og agterud følte jeg heller ikke super meget trang til.

Det sidste stykke vi sejlede på Rhinen første os også ind over grænsen til Holland. Vi nåede den første sluse onsdag eftermiddag og var godt spændte på at skulle sluses op. Slusen var stor, over 100 m. lang og omkring 7 m. dyb. Der var langt op til kanten.. Vi lå i slusen med et stort skib og var en anelse skeptiske for det, da vi jo tidligere har fundet ud af, hvad sådan én kan gøre ved at lille sejlbåd inde i en sluse. Slusningen gik dog fint og var meget rolig, så da vi fik grønt lys, kunne vi sejle ud og fortøjre udenfor slusen i Maas Waal kanaal. Ikke meget at give sig til, men det var også rart med en stille aften efter en hel dag med kraftig sø.