Når vi er i havn

Sidste dag på Ibiza

Efter at have brugt (lidt for) mange døgn ud for Sant Antonios festboble, trængte vi til luftforandring! Da Malte(igen) var ved at gå ud af sit gode skind grundet dønninger, bølger, kedsomhed og for lidt adrenalin i kroppen, var der ikke langt fra tanke til handling, da snakken gik på at tage bussen til Ibizas hovedby, som også hedder Ibiza.

Lars sejlede os ind til land, hvorefter Karoline, Malte og jeg traskede til bussen, hvor vi stod klar til afgang kl 12.00. Bussen var en god blanding af lokalbefolkning og turister og vejen til Ibiza ikke særlig interessant.

Da vi steg af bussen i Ibiza cirka 45 min. efter afgang, satte vi kurs mod en top. På toppen stod en gammel mølle med den fineste udsigt over vandet med kuperet landskab i baggrunden. Bagefter skulle vi til en endnu højere top. Her lå den gamle, originale by, som stadig lå beskyttet bag bymuren. Det må være den hidtil største gamle by/borg vi endnu har set på vores rejse til og i Middelhavet. Den indeholdt både en katedral, hospital, utallige huse, butikker, restauranter, caféer, museer mv.

Fra toppen var en rigtig fin udsigt ud over havnen, og bevægede man sig længere ind i byen, stødte man på høns, små, hyggelige smøger, farvestrålende blomster og hvide huse med gamle trædøre og farvede skodder. Vi brugte et par timer på at gå rundt i byen, inden vi satte kurs mod frokost, som igen bestod af vores hofret: baguettes med ost, kylling og masser aioli. MUMS! Det er der altså ingen af os, der bliver trætte af.

Efterfølgende var vi en tur rundt på havnen og se helt enorme både, inden vi satte os på café og drak kaffe og spiste kage. Dog fik vi ikke helt det vi egentlig havde bestilt, men sådan kan det jo ske så nemt.

Vi havde en dejlig dag i Ibiza og det var rart og tiltrængt at se(og høre) noget andet end båd, Sant Antonio og en masse fulde englændere.

Lige nu befinder vi os mellem Ibiza og Spaniens fastland, hvor solen står højt på himlen og havet er blåt og skummende. Vind har vi ikke ret meget af, men det har vi efterhånden lært at leve med.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når vi er i havn