Belgien, søndag d. 20 Maj 2018

Frustrationer og magtesløshed.. 22. Maj 2018

Som tidligere skrevet, har vi været nødt til at lave om i vores rute.. Og det har ikke været nemt og er det stadig ikke! Vi befandt os i Namur, en rigtig hyggelig by, hvor vi havde en super fin liggeplads. Derfra var planen, at vi skulle videre til Givet. Dette var dog ikke muligt, da der efter Givet var en strækning på lige godt 30 km, hvor kanalen ikke var mere end 1.60 m., og det er lige lavt nok til os.. Ny plan! Vi sejler af kanal Sambre i stedet for. Dette får vi så at vide vi heller ikke kan, da der er en nedstyrtet bro. Fanget i Namur.. Op til slusemanden og forhøre sig. Sambre viser sig så alligevel som en mulighed. Vi prøver Sambre og her er vi nu. Det er en KÆMPE omvej og vi skal til at lave hel ny rechearch på denne strækning. Vi går langt mere vest over end planlagt og det giver os flere dages sejlads oveni ruten. Der er ikke noget at gøre ved det; der er (måske) renoveringsarbejde på de franske sluser/kanaler, de strejker, taler ikke engelsk og vi har en båd der stikker dybt. Der er bestemt ikke lige til og det er så frustrende i nogle tilfælde. Jeg har på intet tidspunkt troet, at denne tur ville blive “nem” og uden arbejde, men dette her navigationsvanvid havde ingen af os vist regnet med. Vi må tage én dag ad gangen og så håber vi sådan på, at denne store omvej først og fremmest kan føre os til Frankrig og derfra til Middelhavet.

Skøn udsigt ud over Namur

Skøn udsigt ud over Namur

img_20180520_205938

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Belgien, søndag d. 20 Maj 2018